Årsager til klimaforandringerne

Afbrænding af fossile brændstoffer, skovfældning og husdyrhold påvirker i tiltagende grad klimaet og jordens temperatur.

Disse aktiviteter tilfører enorme mængder af drivhusgasser til dem, der findes naturligt i atmosfæren, hvilket forstærker drivhuseffekten og fører til global opvarmning.

Global opvarmning

2015-2024 var det varmeste årti, der nogensinde er registreret, med en global gennemsnitstemperatur på 1,55 °C i 2024 over det førindustrielle niveau. Den menneskeskabte globale opvarmning stiger i øjeblikket med 0,25 °C hvert tiende år.

En temperaturstigning på 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau vil have alvorlige negative indvirkninger på det naturlige miljø og menneskers sundhed og trivsel, herunder en meget større risiko for, at der vil ske farlige og muligvis katastrofale ændringer i det globale miljø.

Derfor har det internationale samfund erkendt, at opvarmningen skal holdes et godt stykke under 2 °C, og der skal gøres bestræbelser på at begrænse den til 1,5 °C.

Drivhusgasser

Hovedårsagen til klimaforandringerne er drivhuseffekten. Visse gasser i jordens atmosfære virker på en måde som glasset i et drivhus, idet de holder på solens varme og forhindrer dens tilbagestråling i rummet og forårsager global opvarmning.

Mange af disse drivhusgasser er naturligt forekommende, men menneskelig aktivitet har resulteret i en kraftig stigning i koncentrationen af disse gasser i atmosfæren, navnlig:

• kuldioxid (CO₂)
• methan
• dinitrogenoxid (lattergas)
• fluorholdige gasser

Udledning af CO₂ fra menneskelig aktivitet er den største årsag til den globale opvarmning. I 2023 var CO₂-koncentrationen i atmosfæren steget til 51 % over det førindustrielle niveau (før 1750).

Andre drivhusgasser udledes som følge af menneskelig aktivitet i mindre mængder. Methans drivhuseffekt er langt kraftigere end CO₂, men har en kortere levetid i atmosfæren. Dinitrogenoxid har, ligesom CO₂, en lang levetid i atmosfæren, hvor den akkumuleres i årtier og århundreder. Andre gasformige forurenende stoffer end drivhusgasser, herunder aerosoler såsom sod, har forskellige opvarmnings- og nedkølingseffekter og er også forbundet med andre problemer såsom dårlig luftkvalitet.

Naturlige årsager som ændringer i solstråling eller vulkansk aktivitet skønnes at have bidraget med mindre end ± 0,1° C til den samlede globale opvarmning mellem 1850 og 2019.

Årsager til øgede udledninger

• Ved forbrænding af kul, olie og gas dannes der kuldioxid og dinitrogenoxid.
• Fældning af skov (skovrydning). Træer spiller en stor rolle i reguleringen af klimaet ved at optage CO₂ fra atmosfæren. Når de fældes, går denne gavnlige effekt tabt, og den kuldioxid, der er lagret i træerne, frigives til atmosfæren, hvorved der bidrages til drivhuseffekten.
• Intensivering af husdyrholdet. Kvæg og får producerer store mængder metan, når de fordøjer deres foder.
• Brug af kvælstofholdig gødning fører til udledning af dinitrogenoxid.
• Fluorholdige gasser udledes fra det udstyr og de produkter, hvori disse gasser anvendes. Disse udledninger har en meget kraftig drivhuseffekt, der er op til 23 000 gange større end CO₂.