Gå til hovedindholdet
Climate Action

Årsager til klimaforandringerne

Afbrænding af fossile brændstoffer, skovfældning og avl af husdyr påvirker i stigende grad klimaet og jordens temperatur.

Dermed tilføjer vi store mængder drivhusgasser til dem, der findes naturligt i atmosfæren, hvilket øger drivhuseffekten og den globale opvarmning.

Global opvarmning

Perioden 2011-2020 var det varmeste årti, der nogensinde er registreret, og den globale gennemsnitstemperatur nåede i 2019 op på 1,1° C over det førindustrielle niveau. Den menneskeskabte globale opvarmning stiger nu med 0,2 ° C for hvert årti.

En stigning på 2 °C i forhold til temperaturen i den førindustrielle tid vil få alvorlige konsekvenser for naturen og menneskers sundhed og trivsel. Blandt andet vil det betyde en meget større risiko for farlige og muligvis katastrofale ændringer i det globale miljø.

Derfor har det internationale samfund erkendt, at der er behov for at holde opvarmningen et godt stykke under 2 °C og forsøge at begrænse den til 1,5 °C.

Drivhusgasser

Den vigtigste årsag til klimaforandringerne er drivhuseffekten. Visse gasser i jordens atmosfære fungerer lidt som glasset i et drivhus ved at holde på varmen og forhindre den i at sive tilbage ud i rummet, og derved fører de til global opvarmning.

Mange af disse gasser findes naturligt, men menneskelige aktiviteter øger mængderne af nogle af dem i atmosfæren. Det gælder især:

  • kuldioxid (CO2)
  • metan
  • kvælstofilte
  • fluorholdige gasser

CO2 fra menneskelig aktivitet er den, der bidrager mest til den globale opvarmning. I 2020 var CO2-koncentrationen i atmosfæren steget til 48 % over det førindustrielle niveau (inden 1750).

Andre drivhusgasser udledes i mindre mængder som følge af menneskelige aktiviteter. Metan er en kraftigere drivhusgas end CO2, men forbliver til gengæld i kortere tid i atmosfæren. Kvælstofilte har ligesom CO2 lang levetid i atmosfæren, hvor den akkumuleres i op til århundreder Forurenende stoffer, der ikke er drivhusgasser, herunder aerosoler som sod, har forskellige opvarmnings- og nedkølingseffekter og er også forbundet med andre problemer såsom dårlig luftkvalitet.

Naturlige årsager som ændringer i solstråling eller vulkansk aktivitet skønnes at have bidraget mindre end plus eller minus 0,1° C til den samlede globale opvarmning fra 1890 til 2010.

Årsager til øgede udledninger

  • Forbrænding af kul, olie og gas producerer kuldioxid og kvælstofilte.
  • Fældning af skov (skovrydning). Træer hjælper med at regulere klimaet ved optage CO2 fra atmosfæren. Når de fældes, mister vi denne gavnlige effekt, og den kuldioxid, der er lagret i træerne, frigives til atmosfæren og bidrager dermed til drivhuseffekten.
  • Øget husdyravl. Køer og får producerer store mængder metan, når de fordøjer deres mad.
  • Brug af gødning, som indeholder nitrogen, fører til udledning af kvælstofilte.
  • Brug af fluorholdige gasser betyder, at de udledes fra det udstyr og de produkter, der anvender dem. Fluorholdige gasser har en meget stærk opvarmende effekt, som er op til 23.000 gange større end CO2-udledning.

Bekæmpelse af klimaændringer

Da hvert ton CO2, der udledes, bidrager til den globale opvarmning, hjælper alle emissionsreduktioner med at bremse den globale opvarmning. For helt at stoppe den globale opvarmning, skal CO2-emissionerne bringes ned på nul på verdensplan. Desuden kan en reduktion af emissionerne af andre drivhusgasser, som f.eks. metan, også bidrage kraftigt til at bremse den globale opvarmning – især på kort sigt.

Konsekvenserne af klimaændringerne er ekstremt alvorlige og påvirker mange aspekter af vores liv. Både bekæmpelse af klimaændringer og tilpasning til en opvarmet verden er topprioriteter for EU. Vi har brug for en klimaindsats nu. Læs mere om, hvad EU gør for at bekæmpe klimakrisen.