Klimaforandringerne påvirker alle områder af verden. Polarisen smelter, og vandstanden i havene stiger. I nogle områder bliver ekstreme vejrfænomener og nedbørsmængder mere almindelige, mens man i andre regioner oplever mere ekstreme hedebølger og tørker. Det er nødvendigt med en klimaindsats nu, ellers vil disse virkninger kun blive værre.
Klimaforandringerne er en meget alvorlig trussel, og deres følgevirkninger påvirker mange forskellige aspekter af vores dagligdag. Nedenfor finder du en liste over de vigtigste konsekvenser af klimaforandringerne. Klik på +-symbolerne, hvis du vil vide mere.
Klimakrisen har øget den gennemsnitlige globale temperatur og fører til, at ekstremt høje temperaturer, f.eks. hedebølger, forekommer oftere. Højere temperaturer kan forårsage øget dødelighed, nedsat produktivitet og skader på infrastrukturen. De mest sårbare befolkningsgrupper, såsom ældre og spædbørn, vil blive hårdest ramt.
Højere temperaturer forventes også at medføre en ændring i klimazonernes geografiske fordeling. Disse ændringer forandrer fordelingen og tætheden af mange plante- og dyrearter, der allerede er under pres som følge af tab af levesteder og forurening.
Temperaturstigninger vil sandsynligvis også påvirke fænologien, dvs. dyre- og plantearternes adfærd og livscyklus. Dette kan igen føre til et øget antal skadegørere og invasive arter og en højere forekomst af visse sygdomme hos mennesker.
Desuden kan landbrugets og husdyrenes udbytte og levedygtighed eller økosystemernes evne til at levere vigtige funktioner og varer (såsom forsyning af rent vand eller kølig og ren luft) blive reduceret.
Højere temperaturer øger fordampningen af vand, hvilket – sammen med utilstrækkeligt nedbør – øger risikoen for alvorlige tørker.
Ekstremt lave temperaturer (kuldebølger, frostdage) kan blive mindre hyppige i Europa. Den globale opvarmning medfører, at det bliver sværere at forudsige forskellige vejrfænomener og dermed også at sværere at reagere effektivt på dem.
På grund af klimaforandringerne står mange europæiske regioner i forvejen over for hyppigere, mere alvorlige og langvarige tørkeperioder. En tørke er en usædvanlig og midlertidig mangel på vand, der skyldes en kombination af manglende nedbør og øget fordampning (på grund af høje temperaturer). Det adskiller sig fra vandknaphed, som er den strukturelle mangel på ferskvand året rundt som følge af overforbruget af vand.
Tørke har ofte følgevirkninger, f.eks. på transportinfrastruktur, landbrug, skovbrug, vand og biodiversitet. Under tørke reduceres vandstanden i floder og grundvandsstanden, træernes og afgrødernes vækst hæmmes, forekomsten af angreb fra skadegørere øges, og der opstår flere naturbrande.
I Europa medfører tørke årlige tab på ca. 9 mia. EUR, og det påvirker både landbruget, energisektoren og den offentlige vandforsyning. Ekstrem tørke bliver mere og mere almindelig i Europa, og de skader, tørken forårsager, bliver tilsvarende større.
Med en gennemsnitlig global temperaturstigning på 3 °C forventes det, at tørke vil forekomme dobbelt så ofte, og at de absolutte årlige tab som følge af tørke i Europa vil stige til 40 mia. EUR om året, hvilket især vil få konsekvenser i Middelhavsområdet og Atlanterhavsregionerne. Hyppigere og mere alvorlig tørke vil gøre sæsonen for naturbrande længere og konsekvenserne af dem mere alvorlige, især i Middelhavsområdet. Klimaforandringerne udvider også det område, der er truet af naturbrande. Regioner, hvor naturbrande i øjeblikket ikke er et problem, kan blive risikoområder.
Efterhånden som klimaet bliver varmere, ændrer nedbørsmønstrene sig, fordampningen stiger, gletsjerne smelter, og vandstanden i havene stiger. Alle disse faktorer påvirker tilgængeligheden af ferskvand.
Hyppigere og mere alvorlige tørker og stigende vandtemperaturer forventes at forringe vandkvaliteten. Sådanne forhold fremmer væksten af giftige alger og bakterier, hvilket vil forværre problemet med vandknaphed, som i vid udstrækning skyldes menneskelige aktiviteter.
Stigningen i skybrud (pludselig ekstrem nedbør) vil sandsynligvis også påvirke kvaliteten og mængden af det ferskvand, der er til rådighed, da stormvand kan få urenset spildevand til at flyde over og forurene overfladevand.
Europas floder stammer generelt fra bjergområder, og 40 % af Europas ferskvand kommer fra Alperne. Ændringer i sne- og gletsjerdynamikken og nedbørsmønstrene kan imidlertid føre til midlertidig vandmangel i hele Europa. Ændringer i vandløb som følge af tørke kan også påvirke den indenlandske skibsfart og produktionen af vandkraft.
Klimaforandringerne forventes at føre til større nedbør i mange områder. Øget nedbør over længere perioder vil hovedsageligt føre til flodoversvømmelser, mens korte, intense skybrud kan forårsage nedbørsoversvømmelser, hvor ekstreme regnskyl forårsager oversvømmelser, uden at et vandløb flyder over.
Flodoversvømmelser er en almindelig naturkatastrofe i Europa, som sammen med storme har resulteret i dødsfald, ramt millioner af mennesker og forårsaget enorme økonomiske tab i de seneste tre årtier. Klimaforandringerne vil sandsynligvis øge hyppigheden af oversvømmelser i hele Europa i de kommende år.
Kraftige regnskyl forventes at blive mere almindelige og intense på grund af højere temperaturer, og det betyder, at pludselige oversvømmelser vil forekomme oftere i hele Europa.
I nogle regioner kan visse risici, såsom oversvømmelser i begyndelsen af foråret, blive reduceret på kort sigt, når der er mindre snefald om vinteren, men den øgede risiko for pludselige oversvømmelser i bjergområder, der overbelaster flodsystemet, kan opveje den førnævnte reduktion af risiciene på mellemlangt sigt.
Havniveauet er steget i løbet af det 20. århundrede, og tendensen er tiltaget i de seneste årtier.
Stigningen skyldes hovedsageligt den termiske udvidelse af havene som følge af, at de opvarmes. Men smeltende is fra gletsjere og iskappen i Antarktis bidrager også. Det forventes, at havniveauet i Europa i gennemsnit vil stige med 60-80 cm inden udgangen af århundredet, hvor det nøjagtige tal afhænger af, hvor hurtigt iskappen i Antarktis smelter.
Omkring en tredjedel af EU's befolkning bor inden for 50 km fra kysten, og disse områder tegner sig for over 30 % af EU's samlede BNP. Den økonomiske værdi af aktiver inden for 500 m fra Europas have beløber sig til mellem 500 mia. og 1 000 mia. euro.
Sideløbende med klimaforandringernes andre virkninger vil stigningen i havniveauet øge risikoen for oversvømmelser og erosion omkring kysterne, og det vil få betydelige konsekvenser for mennesker, infrastruktur, virksomheder og naturen i disse områder.
Desuden forventes en stigning i vandstanden i havene at reducere mængden af ferskvand, efterhånden som havvandet trænger yderligere ind i grundvandsspejlet. Dette vil sandsynligvis også føre til, at der trænger meget mere saltvand ind i ferskvandsområder, hvilket vil påvirke landbruget og drikkevandsforsyningen.
Det vil også påvirke biodiversiteten i kystlevestederne og de naturlige funktioner og varer, de tilvejebringer. Mange vådområder vil gå tabt, hvilket vil true unikke fugle- og plantearter og fjerne den naturlige beskyttelse, som disse områder giver mod stormfloder.
Klimaforandringerne sker så hurtigt, at mange plante- og dyrearter har svært ved at overleve. Der er klar dokumentation for, at biodiversiteten allerede reagerer på klimaforandringerne og fortsat vil gøre det. De direkte virkninger omfatter ændringer i fænologien (dyre- og plantearters adfærd og livscyklus), arternes tæthed og fordeling, sammensætningen af arternes samfund, levestedernes struktur og økosystemprocesser.
Klimaforandringerne har desuden indirekte virkninger på biodiversiteten som følge af ændringer i anvendelsen af arealer og andre ressourcer. Disse kan være mere skadelige end de direkte virkninger på grund af deres omfang og hastighed. De indirekte virkninger omfatter: fragmentering og tab af levesteder, overudnyttelse, forurening af jord, vand og luft og spredningen af invasive arter. De vil yderligere reducere økosystemernes modstandsdygtighed over for klimaforandringer og deres evne til at opfylde væsentlige funktioner, f.eks. klimaregulering, fødevarer, ren luft og rent vand og forebyggelse af oversvømmelser eller erosion.
Klimaforandringerne kan forværre erosion, tab af organisk materiale, forsaltning, tab af jordbundens biodiversitet, jordskred, ørkendannelse og oversvømmelser. Klimaforandringernes indvirkning på kulstoflagring i jorden kan hænge sammen med skiftende CO2-koncentrationer i atmosfæren, højere temperaturer og skiftende nedbørsmønstre. Ekstreme nedbørsfænomener, hurtig smeltning af sne eller is, store udledninger fra floder og øget tørke er alle klimarelaterede hændelser, der påvirker forringelsen af jordbunden. Skovrydning og andre menneskelige aktiviteter (landbrug, skiløb) spiller også en rolle. Mængden af saltholdig jord forventes at stige i kystområderne som følge af indtrængningen af saltvand fra havet på grund af stigende vandstande i havene og (periodisk) lave udledninger fra floder.
Klimaforandringerne forventes at føre til store ændringer i vandtilgængeligheden i hele Europa på grund af mindre forudsigelige nedbørsmønstre og mere intense storme. Dette vil føre til øget vandknaphed, især i Syd- og Sydøsteuropa, og en øget risiko for oversvømmelser på en stor del af kontinentet. De deraf følgende ændringer vil påvirke mange land- og havområder og mange forskellige naturlige miljøer og arter.
Vandtemperatur er en af de centrale parametre, der bestemmer vandøkosystemernes generelle sundhed, da vandorganismer har et specifikt temperaturinterval, som de kan tolerere. Klimaforandringerne har øget vandtemperaturen i floder og søer og reduceret isdækket, hvilket har påvirket vandkvaliteten og ferskvandsøkosystemer.
Klimaforandringernes virkninger, såsom stigende havoverfladetemperaturer, forsuring af havene og ændringer i strømme og vindmønstre, vil i væsentlig grad ændre havenes fysiske og biologiske sammensætning. Ændringer af temperaturer og havstrømmene kan potentielt ændre den geografiske fordeling af fisk. En stigende havtemperatur kan også gøre det muligt for fremmede arter at brede sig til regioner, hvor de tidligere ikke kunne overleve. Forsuring af havene vil f.eks. have en indvirkning på forskellige organismer, der udskiller kalciumkarbonat. Disse ændringer vil have uundgåelige konsekvenser for kystnære og havets økosystemer, hvilket vil få store socioøkonomiske konsekvenser for mange regioner.
Klimaforandringerne udgør en betydelig trussel – ikke blot mod menneskers sundhed, men også mod dyre- og plantesundheden. Selv om et klima i forandring måske ikke skaber mange nye eller ukendte sundhedstrusler, vil de eksisterende virkninger blive forværret og mere udtalte, end de er i øjeblikket.
De vigtigste sundhedsmæssige virkninger af fremtidige klimaforandringer forventes at omfatte:
- stigninger i dødelighed og sygelighed som følge af sommervarmen
- fald i dødelighed og sygelighed som følge af vinterkulden
- øget risiko for ulykker og konsekvenser for den overordnede velfærd som følge af ekstreme vejrforhold (oversvømmelser, brande og storme)
- ændringer i virkningerne af sygdomme, f.eks. som følge af vektor-, gnaver-, vand- eller fødevarebårne sygdomme
- ændringer i den sæsonbestemte fordeling af visse allergene pollenarter og omfanget af fordelingen af virus, skadegørere og sygdomme
- nye og genopblussende dyresygdomme, der i stigende grad er til fare for de europæiske dyrs og menneskers sundhed som følge af virale zoonotiske sygdomme og vektorbårne sygdomme
- nye og tilbagevendende planteskadegørere (insekter, patogener og andre skadegørere) og sygdomme, der påvirker skov- og afgrødesystemer
- risici i forbindelse med ændringer i luftkvaliteten og ozon.
Mennesker, der bor i lavindkomstbyområder med dårlig infrastruktur, og befolkningsgrupper med lavere indkomster og færre aktiver i almindelighed er mere udsatte for klimapåvirkninger, men har mindre kapacitet til at imødegå dem.
Kvinder kan blive uforholdsmæssigt hårdt ramt af klimaforandringerne og er ugunstigt stillet, når der er behov for dyre tilpasningsforanstaltninger. Samtidig er kvinder nøgleaktører inden for tilpasning og mere generel bæredygtig praksis.
Arbejdsløse og socialt marginaliserede personer er blandt de mest sårbare over for klimarisici.
Europas aldrende befolkning rammes uforholdsmæssigt hårdt af nedsat mobilitet eller sundhedsmæssige hindringer, og det vil resultere i, at en større del af befolkningen bliver sårbar over for klimaforandringernes virkninger.
Klimaforandringerne er også allerede begyndt at have en indvirkning på fordrivelse og migration. Selv om klimaet kun er én af flere årsager til fordrivelse og migration, er mange partnerlande på vejen mod bæredygtig udvikling blandt de hårdest ramte. Disse befolkninger er ofte i høj grad afhængige af deres naturlige miljø, og de har færrest ressourcer til at håndtere klimaforandringerne.
Temperaturstigningernes følgevirkninger, ændringer i nedbørsmønstre og stigningen i havniveauet vil enten direkte eller indirekte påvirke produktiviteten i og levedygtigheden af alle økonomiske sektorer i alle EU's medlemslande, og det har konsekvenser for arbejdsmarkedet.
Klimaforandringerne kan påvirke arbejdsstyrkens tilgængelighed som følge af en forringelse af befolkningens sundhedsforhold og yderligere sundhedsmæssige begrænsninger på arbejdspladsen (højere temperaturer på arbejdspladsen samt hyppigere og mere intense naturkatastrofer, der forhindrer folk i at nå ud til deres arbejdsplads).
Desuden er flere økonomiske sektorer meget sårbare på grund af deres afhængighed af normale klimaforhold. Klimaforandringerne forventes at medføre produktionsændringer inden for bestemte sektorer, såsom landbrug og turisme.
Større investeringer i tilpasning kan give beskæftigelses- og indkomstmuligheder inden for aktiviteter som f.eks. styrkelse af kystforsvar, bygninger og (grøn) infrastruktur, vandforvaltning og flytning af udsatte bebyggelser. Det er dog fortsat usikkert, hvor mange nye arbejdspladser sådanne investeringer vil skabe. Det vil være nødvendigt at opgradere arbejdstagernes kvalifikationer for at udnytte disse muligheder.
Mindskelse af sårbarheden og gennemførelse af tilpasningsforanstaltninger er ikke kun regeringernes opgave og ansvar. Klimaforandringernes alvor kræver, at offentlige og private aktører samarbejder om at mindske sårbarheden og tilpasse sig virkningerne. Det er imidlertid ikke alle interessenter, der er opmærksomme på og informeret om deres sårbarheder og de foranstaltninger, de kan træffe for proaktivt at tilpasse sig klimaforandringerne. Uddannelse og bevidstgørelse er derfor et vigtigt element i tilpasningsprocessen med at håndtere virkningerne af klimaforandringerne, øge tilpasningsevnen og mindske den generelle sårbarhed.
Klimaforandringernes virkninger er særlig relevante for infrastruktur og bygninger på grund af deres lange levetid og høje startomkostninger samt deres afgørende rolle for vores samfunds og økonomiers funktion.
Bygninger og infrastruktur kan være sårbare over for klimaforandringer på grund af deres udformning (lav modstandsdygtighed over for storme) eller beliggenhed (f.eks. oversvømmelsestruede områder, jordskred og laviner). Faktisk kan de blive beskadiget eller uegnede til brug som følge af ændrede klimaforhold eller ekstreme vejrforhold: stigende vandstand i havene, ekstrem nedbør og oversvømmelser, ekstremt lave eller høje temperaturer, kraftige snefald, kraftig vind ...
Klimaforandringernes konsekvenser for bygninger og infrastruktur vil variere fra region til region.
Der findes allerede klimarelaterede trusler mod det europæiske energisystem, som forventes at blive større. Klimaforandringerne forventes at mindske efterspørgslen efter opvarmning i Nord- og Nordvesteuropa og kraftigt øge efterspørgslen efter energi til køling i Sydeuropa, hvilket kan forværre spidsbelastningerne i elforbruget om sommeren.
Mere intense og hyppige hedebølger vil ændre energiudbuds- og efterspørgselsmønstrene, ofte i modsatte retninger. Yderligere temperaturstigninger og øget tørke kan begrænse tilgængeligheden af kølevand til termisk elproduktion om sommeren (reduceret energiforsyning), mens efterspørgslen efter klimaanlæg vil stige.
Desuden vil mere omfattende ekstreme vejrforhold, der forekommer hyppigere, udgøre en trussel mod den fysiske energiinfrastruktur: transmission og distribution via luftledninger, men også understationer og transformere.
Klimaforandringerne skaber også øget usikkerhed om vejrmønstrene i hele Europa. Dette har en direkte negativ indvirkning på produktionen af vedvarende energi på langt sigt. Nogle umiddelbare eksempler ville være mindre sol eller vind i områder, hvor der normalt er mere, eller mere varme og tørke, som påvirker afgrøder, der er beregnet til produktion af energi fra biomasse.
Klimaforandringerne har allerede og vil fortsat have en betydelig negativ indvirkning på det europæiske landbrug i hele det 21. århundrede på grund af øget varme, tørke, oversvømmelser, skadedyr, sygdomme og jordbundens forringede sundhed:
- store tab i landbrugsproduktionen (lavere høstudbytte)
- reduktion af arealer, der egner sig til dyrkning af afgrøder
Europas sydlige regioner vil blive hårdest ramt på grund af varme og vandmangel. Selv om højere temperaturer i Nordeuropa kan åbne op for nye arealer til afgrøder i varmesæsonen, vil disse gevinster ikke opveje tabene i andre regioner.
Skovene påvirkes også af klimaforandringerne, der betyder øget risiko for tørke, storme, brande, skadedyr og sygdomme, der forringer skovenes sundhed.
Biodiversiteten i de europæiske skove forventes at ændre sig, fordi klimaforandringerne udgør en særlig trussel mod arter, der i høj grad er tilpasset særlige klimatiske og miljømæssige forhold. F.eks. gør den begrænsede mangfoldighed af træarter i nordlige skove træerne mindre modstandsdygtige over for naturlige forstyrrelser og derfor mere sårbare over for klimaændringer.
Sydeuropa vil sandsynligvis opleve et generelt fald i skovvæksten som følge af faldende nedbør. Desuden har naturbrande særlig stor indvirkning på allerede forringede økosystemer i syd, og det forventes, at de bliver værre endnu, og at der kommer længere og mere alvorlige brandsæsoner.
Hyppigheden og intensiteten af de fleste typer ekstreme hændelser forventes at ændre sig betydeligt som følge af klimaforandringerne. På kort sigt vil præmierne stige gradvist, så længe der tages behørigt hensyn til den underliggende tendens, og forsikringsmarkedet vil tilpasse sig sådanne ændringer uden forstyrrelser. Viden om risici udvikler sig imidlertid ofte i "trin", hvilket kan føre til prisstigninger over en kort periode. På længere sigt, navnlig i de mest sårbare sektorer eller områder, kan klimaforandringerne indirekte øge de sociale forskelle, da forsikringspræmierne ikke vil være økonomisk overkommelige for en del af befolkningen.
Klimaforandringerne kan få betydelige økonomiske konsekvenser for regioner, hvor turisme spiller en stor rolle. Det forventes, at Sydeuropa bliver markant mindre egnet til turisme i de vigtigste sommermåneder, men at det bliver mere attraktivt som turistmål i andre perioder af året. Centraleuropa forventes at blive mere attraktivt for turister i løbet af året. De forventede reduktioner i snedækningen vil have en negativ indvirkning på vintersportsindustrien i mange regioner.
Klimaforandringerne truer alle virksomheder, da de alle findes på kloden. Nogle er imidlertid mere sårbare end andre. Virkningerne forventes at påvirke SMV'er i uforholdsmæssig stor grad i form af afbrydelse af forretningsaktiviteter, skader på ejendom samt forstyrrelser af forsyningskæder og infrastruktur, hvilket fører til øgede omkostninger til vedligeholdelse og materialer og højere priser. Klimaindsatsen giver imidlertid virksomhederne en lang række nye muligheder for at udvikle produkter og tjenester, der både kan bidrage til at reducere vores emissioner og tilpasse os til en verden i opvarmning.
Arktis står over for store forandringer, herunder en temperaturstigning, der er højere end gennemsnittet, et fald i havisdækket om sommeren og optøning af permafrost. Reduktionen af isdækket fremskyndes og forventes fortsat at påvirke lokale naturlige og menneskelige systemer. Det åbner også op for potentielle yderligere byrder for miljøet, såsom omfattende olie- og gasudvinding og åbning af nye skibsruter. Optøning af permafrost har potentiale til i alvorlig grad at påvirke menneskelige systemer, f.eks. ved at skabe infrastrukturproblemer. De skrøbelige arktiske økosystemer har lidt betydeligt under temperaturstigninger, der har været højere end gennemsnittet, og disse virkninger forventes at fortsætte.
Prognoser tyder på mindre sne og isdække på søer og floder, en øget mængde af vandløb i visse områder om vinteren og foråret og et fald af samme i andre områder (f.eks. Finland) og større skader som følge af vinterstorme. Hyppigere og mere intense og ekstreme vejrforhold kan på mellemlang til lang sigt have en negativ indvirkning på regionen, f.eks. ved at give et mere varierende høstudbytte.
Oversvømmelser i kystområderne har tidligere påvirket lavtliggende kystområder i Nordvesteuropa, og risiciene for oversvømmelser forventes at stige som følge af stigningen i havniveauet og en øget risiko for stormfloder. Nordsølandene er særligt sårbare. Mere vinternedbør forventes at øge intensiteten og hyppigheden af flodoversvømmelser om vinteren og foråret, selv om der til dato ikke er observeret nogen øget tendens til oversvømmelser.
Ekstreme temperaturer forventes at blive en stor faktor i Central- og Østeuropa. Sammen med mindre nedbør om sommeren kan dette øge risikoen for tørke, og det forventes at øge energiefterspørgslen om sommeren. Intensiteten og hyppigheden af flodoversvømmelser om vinteren og foråret (i forskellige regioner) forventes at stige på grund af øget vinternedbør. Klimaforandringerne forventes også at føre til større udsving i afgrødeudbyttet og hyppigere skovbrande.
Middelhavsområdet har i de seneste årtier været ramt af store konsekvenser som følge af mindre nedbør og øgede temperaturer, og disse konsekvenser forventes at blive værre, efterhånden som klimaet fortsætter med at ændre sig. De primære konsekvenser er faldende vandtilgængelighed og afgrødeudbytte, øget risiko for tørke og tab af biodiversitet samt skovbrande og hedebølger. Øget kunstvandingseffektivitet i landbruget kan reducere vandforbruget til en vis grad, men det vil ikke være tilstrækkeligt til at kompensere for en stigende vandmangel som følge af klimaet. Desuden vil vandkraftsektoren i stigende grad blive påvirket af lavere vandtilgængelighed og stigende energiefterspørgsel, mens turistbranchen vil få mindre gunstige betingelser om sommeren. Vandgennemstrømninger, som er vigtige for en sund vedligeholdelse af vandøkosystemer, trues af klimaforandringernes virkninger og den socioøkonomiske udvikling.
I de foregående år har øget arealinddragelse og befolkningstilvækst i byerne mange steder øget de europæiske byers eksponering for forskellige klimapåvirkninger såsom hedebølger, oversvømmelser og tørke. Konsekvenserne af ekstreme hændelser såsom oversvømmelsen af Elben i 2002 og det voldsomme skybrud i København i 2011 viser, at byerne er meget sårbare over for ekstreme vejrforhold. I fremtiden vil den igangværende arealinddragelse, befolkningstilvækst og befolkningskoncentration i byerne og det, at gennemsnitslevealderen stiger, bidrage til at gøre byerne endnu mere sårbåre over for klimaforandringerne. Byplanlægning, byforvaltning og forbedring af grøn infrastruktur kan delvist afhjælpe disse virkninger.
Temperaturstigningen er særlig markant i mange bjergområder, hvor der er konstateret tab af gletsjermasse, reduceret snedække, optøning af permafrost og skiftende nedbørsmønstre, herunder mindre nedbør, der falder som sne, og disse virkninger forventes at tiltage yderligere. Dette kan føre til en stigning i hyppigheden og intensiteten af oversvømmelser i visse bjergområder (f.eks. i dele af Skandinavien), som kan påvirke mennesker og bebyggede områder. Yderligere forventede virkninger omfatter reduceret vinterturisme, lavere energipotentiale fra vandkraft i Sydeuropa, ændring af vegetationsområder og omfattende tab af biodiversitet. Plante- og dyrearter, der lever tæt på bjergtoppene, risikerer at blive udryddet på grund af manglende muligheder for at migrere til højereliggende regioner.
Tilbagetrækningen af langt de fleste gletsjere påvirker også tilgængeligheden af vand i nedstrømsområderne.
Som du kan se, er klimaforandringerne et alvorligt anliggende, der påvirker os alle. Det kan være overvældende, men der er gode nyheder: Der findes løsninger. Læs mere om, hvad EU gør for at bekæmpe klimakrisen, og hvordan du også kan spille en rolle.