Gå til hovedindholdet
Climate Action

Tips til hjemmet

Med små ændringer derhjemme kan du spare energi og penge og hjælpe med at beskytte klimaet ved at mindske dine emissioner.

Private husstande skaber cirka en fjerdedel af alle direkte CO2-emissioner i EU i dag. Og vidste du, at tre fjerdedele af den energi, der bruges i hjemmene i EU, går til opvarmning og køling.

Opvarmning og køling

tips_01_en
  • Overopvarm ikke dit vand. Sæt vandvarmeren til højst 60 grader, så fungerer den effektivt og hygiejnisk.
  • Brug termostaten med omtanke. Vidste du, at dit hus ikke bliver varmet hurtigere op, selv om du skruer op for termostaten? Den påvirker kun, hvor varmt der bliver i dit hus.
  • Træk gardinerne for eller luk skodderne på varme dage, så der kommer mindre sollys indenfor.
  • Køl med ventilator. Ventilatorer bruger meget mindre energi end klimaanlæg.

Isolering

tips_02_en.gif
  • Skift dine enkeltruder ud med termoruder. Termoruder afgiver 50-70 % mindre varme.
  • Kan du ikke få indsat termoruder? Tykke gardiner eller flytbare isolerende vinduespaneler sørger for, at der kommer mindre kold luft indenfor.
  • Gennemtræk kan betyde stort varmetab. Du kan spare energi ved at lukke huller omkring vinduer eller tætne under dørene. Selv hvis du afskærmer nøglehuller og brevkasse, kan det gøre en forskel!
  • Isolér varmvandsbeholdere, centralvarmerør og hulmure. Hvis du ikke kan installere hulmursisolering, kan du sætte isolerende paneler på væggen bag dine radiatorer.

I køkkenet

tips_03_en.gif
  • Køb energieffektive apparater. I EU er mange almindelige produkter, f.eks. køleskab, opvaskemaskiner og ovne, forsynet med et EU-energimærke. På den måde bliver det lettere for dig at vælge en energieffektiv model. Skalaen går fra A+++ (mest effektiv) til G (mindst effektiv). En opvaskemaskine med mærket A+++ kan for eksempel bruge helt ned til halvt så meget energi som en med mærket D.
  • Se, om din ovn er tætnet ordentligt. Hvis du skal have en ny ovn, så tag en model, der er mærket med et A. Så kan du spare omkring 200 euro i ovnens levetid i forhold til en med mærket D.
  • Undgå at vaske op i hånden, hvis du har en opvaskemaskine. Moderne opvaskemaskiner bruger mindre vand og energi, og de fleste har et "økoprogram". Men brug den kun, når den er fuld!
  • Kog ikke mere vand, end du skal bruge. Hvis du kun har haft kogende vand stående i kedlen i et par minutter, behøver du ikke koge det igen.

Vask med omtanke

    tips_04_en.gif
    • Fyld din vaskemaskine helt op. Lad være at vaske, hvis du kun har en lille smule tøj. Vent, til du kan fylde maskinen op – men hold dig inden for den maksimale vægt.
    • Vælg den laveste passende temperatur. Vaskemidler er i dag så effektive, at de renser dit tøj på lave temperaturer.
    • Brug ikke forvask, hvis dit tøj ikke er særlig snavset.
    • Brug ikke tørretumbler, hvis det ikke er nødvendigt. En enkelt gang tørretumbling kan bruge dobbelt så meget energi som en gennemsnitlig tur i vaskemaskinen.

    Spar elektricitet

    tips_05_en.gif
    • Skift glødepærer og halogenpærer ud med mere energieffektive pærer. En LED-pære kan spare over 100 euro på energiregningen i sin levetid på omkring 20 år.
    • Sluk for apparaterne. Apparater, der er forbundet med internettet, f.eks. smart-TV, printere og spilkonsoller fra 2016 eller tidligere, kan bruge op til 80 watt, når de er i standbytilstand. Hvis du bruger en multistikdåse, er det let at slukke for dem alle sammen.
    • Få din energileverandør til at installere en intelligent energimåler. Intelligente energimålere for el og gas kan nedsætte dit energiforbrug med 3 %.
    • Brug grøn energi. De fleste energileverandører tilbyder "grønne" energisatser, som støtter udvidet brug af vedvarende energi som sol og vind. Hvis dit hjem har sit eget tag, bør du overveje at sætte solpaneler op, så du genererer en del af din egen strøm.