Kulstof er det atom, der er grundlaget for alt liv, vores samfund og vores økonomier. Det er en del af vores DNA, den mad, vi spiser, de produkter, vi bruger hver dag, de brændstoffer, der forsyner vores hjem, køretøjer og fabrikker, og de materialer, vi bruger til at bygge vores byer. Kulstof udveksles hele tiden mellem atmosfæren, havet, vegetationen og jordens skorpe i en naturlig, men skrøbelig balance, som nogle aktiviteter har bragt i fare: emissioner fra forbrænding af fossile brændstoffer, industrielle processer og ændringer i arealanvendelsen akkumuleres i havene og øger koncentrationen af CO₂ i atmosfæren drastisk, hvilket forværrer klima- og biodiversitetskriserne. 

Kulstoffjernelse fra skove, nye landbrugsmetoder og teknologiske løsninger kommer til at spille en afgørende rolle for at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og vil derefter blive det primære indsatsområde, når der bliver behov for negative emissioner for aktivt at reducere CO₂-koncentrationen i atmosfæren og stabilisere klimaet. 

I december 2021 vedtog Kommissionen meddelelsen "Bæredygtige kulstofkredsløb", som indeholder en handlingsplan for, hvordan der kan udvikles bæredygtige løsninger til at øge kulstoffjernelsen. 

Meddelelsen fremhæver flere centrale udfordringer og foreslår foranstaltninger på kort til mellemlang sigt for at tackle dem. 

• Kulstofdyrkning: senest i 2028 bør alle arealforvaltere have adgang til verificerede emissions- og fjernelsesdata, og kulstofbindende dyrkning bør støtte opfyldelsen af det foreslåede mål for 2030 om et nettooptag på 310 mio. ton CO₂-ækvivalenter i jordbrugssektoren, således som det i juli blev fremlagt i pakken om gennemførelse af den europæiske grønne pagt. 

• Bæredygtigt kulstof i industrien: senest i 2028 skal hvert eneste ton CO₂, der opsamles, transporteres, anvendes og oplagres af industrien, indberettes og opgøres på grundlag af dets oprindelse senest i 2030 skal mindst 20 % af det kulstof, der anvendes i produkter, stamme fra bæredygtige ikkefossile kilder og inden 2030 skal 5 mio. ton CO₂ årligt fjernes fra atmosfæren og lagres permanent ved hjælp af teknologiske løsninger. 

Nu og i fremtiden er vi nødt til at opskalere kulstoffjernelse, det være sig i jordbrugssektoren eller industrien. Forbedring af overvågningen, rapporteringen og verifikationen af kulstoffjernelse er det første grundlæggende skridt til at muliggøre robuste markeder og anvendelse af kulstofcertifikater i reguleringsmæssigt øjemed. Kulstofbindende dyrkning og industriprojekter, der investerer i kulstoffjernelse i dag, bør have udsigt til en fremtidig solid regnskabs- og certificeringsramme, der sikrer sammenlignelighed og anerkendelse af de initiativer, der allerede er indledt i praksis. 

Med henblik herpå har Kommissionen foreslået en lovgivningsmæssig EU-ramme for certificering af kulstoffjernelse. Certificeringsrammen vil bidrage til at sikre en gennemsigtig identifikation af kulstofbindende dyrkning og industrielle løsninger, der utvetydigt fjerner kulstof fra atmosfæren. 

Ekspertgruppen om kulstoffjernelse bidrager til Kommissionens arbejde med certificeringsrammen. 

• Meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb
• Spørgsmål og svar
• Faktablad
• Indkaldelse af feedback
• CO₂-opsamling, -brug og -lagring