International klimafinansiering

Klimakrisen er et globalt fænomen. Vi er nødt til at reducere emissionerne i hele verden – det er ikke nok at reducere dem i EU. Derfor er EU stolt over at indgå partnerskaber med udviklingsøkonomierne for at yde dem den støtte, de har brug for til at afbøde og tilpasse sig klimaændringerne.

EU, medlemslandene og Den Europæiske Investeringsbank er tilsammen den største bidragyder af offentlig klimafinansiering til udviklingsøkonomierne, med 23,04 mia. euro i 2021.

EU og medlemslandene er også verdens største yder af officiel udviklingsbistand (i alt 67 mia. euro i 2020), og indsatsen for at bekæmpe klimaændringer integreres i stigende grad i bistanden.

I henhold til Parisaftalen har flere lande rundt om i verden forpligtet sig til at bringe finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en klimaresistent lavemissionskurs for at bidrage til at nå vores langsigtede klimamål.

I den forbindelse har EU lanceret en ambitiøs handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst samt en strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi. EU hjælper også udviklingsøkonomierne med at forbedre deres betingelser for mobilisering af kulstoffattig finansiering.

I oktober 2019 lancerede EU sammen med Argentina, Canada, Chile, Kina, Indien, Kenya og Marokko den internationale platform for bæredygtig finansiering (flere lande har siden tilsluttet sig). Platformen har til formål at øge mobiliseringen af privat kapital til miljømæssigt bæredygtige investeringer.

I 2021 afsatte Europa-Kommissionen 2,5 mia. euro til udviklingsøkonomierne, hvoraf en betydelig andel (næsten 40 %) gik til finansiering af klimatilpasningsaktiviteter.

I perioden 2014-2020 blev 20 % af det samlede EU-budget brugt på klimarelaterede projekter, og dette mål er blevet hævet til 30 % for perioden 2021-2027 og 35 % for instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI).

Desuden leverede Den Europæiske Investeringsbank 2,56 mia. euro i klimafinansiering til udviklingsøkonomierne i 2021. Det finansierer f.eks. projekter vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi i Afrika og andre regioner og blander ofte disse midler med midler fra Kommissionen og nationale agenturer i EU-landene.

Den vigtigste kanal for EU-støtte til politisk dialog og specifik, målrettet klimaindsats i udviklingsøkonomierne var den globale klimaalliance + (GCCA+). Dette initiativ løb fra 2014 til 2020, og projekterne er i øjeblikket ved at blive afsluttet.

Tilskuddene til dette initiativ steg fra 317,5 mio. euro i første fase (2007-2014) til 420 mio. euro i anden fase (2014-2020).

Den globale klimaalliance + havde et stærkt fokus på de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater (SIDS), da disse er mest sårbare over for klimaændringer.

Det overordnede mål var at fremme politisk dialog og samarbejde om klimaændringer mellem EU og udviklingsøkonomierne.

Prioriterede områder:

• indarbejdelse af klimaændringer i flere aspekter af de nationale udviklingsstrategier
• øget modstandsdygtighed over for virkningerne af klimaændringerne
• hjælp med at udforme og gennemføre tilpasnings- og afbødningsstrategier
• hjælp med at forberede og finansiere finansielt solide (dvs. omkostningseffektive) klimarelevante udviklingsprojekter.

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) er en del af EU's investeringsramme for lande uden for EU. Den sikrer verdensomspændende dækning af en række finansielle transaktioner. Den indgår i EU's langsigtede budgetprogram for foranstaltninger udadtil: Et globalt Europa – NDICI.

Det er et omfattende instrument, der samler forskellige midler til støtte for partnerlandenes udvikling, f.eks.:

• garantier
• tilskud ydet gennem "blanding" (en blanding af EU-tilskud og lån fra forretningsbanker)
• teknisk bistand for at hjælpe partnerlandene med at forbedre kvaliteten af deres projekter og gennemføre reformer

EFSD+ vil rejse finansielle midler fra den private sektor til bæredygtig og inklusiv udvikling. Den vil støtte investeringer i partnerlandene for at fremme skabelsen af anstændige job, styrke den offentlige og private infrastruktur, fremme vedvarende energi og bæredygtigt landbrug samt støtte den digitale økonomi.

Investeringsrammen omfatter også garantien for foranstaltninger udadtil, som øger EU's finansiering til bæredygtig udvikling til 53 mia. euro.

Garantien for foranstaltninger udadtil har en kapacitet på 39.8 mia. euro til at garantere EFSD+-foranstaltninger. Sammen med den private sektor og takket være løftestangseffekten kan dette mobilisere 200 mia. euro i investeringer i 2021-2027.

EU er fortsat fast besluttet på at bidrage til de udviklede økonomiers mål om i fællesskab at mobilisere 100 mia. dollar om året fra forskellige kilder frem til 2025 for at støtte udviklingsøkonomierne.

Finansieringen kommer fra en bred vifte af kilder – offentlige og private, bilaterale og multilaterale og alternative finansieringskilder – inden for rammerne af meningsfulde begrænsningsforanstaltninger og en gennemsigtig gennemførelse i udviklingsøkonomierne.

EU opfordrer til, at eksisterende og potentielle bidragydere også finansierer klimaindsatsen i udviklingsøkonomierne i overensstemmelse med deres respektive kapaciteter og ansvarsområder.

I september 2022 offentliggjorde OECD en rapport om de udviklede økonomiers finansiering af klimaindsatsen i udviklingsøkonomierne. Den viser, at de udviklede økonomier gør fremskridt med hensyn til klimafinansiering, og der er tegn på, at den tendens vil fortsætte. Klimafinansieringen til udviklingsøkonomierne nåede op på 83,3 mia. dollar i 2020, sammenlignet med 58,6 mia. dollar i 2016.

Den Grønne Klimafond blev oprettet i 2010 for at hjælpe udviklingsøkonomierne med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig klimaændringerne.

Siden 2014 har den indsamlet foreløbige tilsagn til en værdi af 10,3 mia. dollar. EU-landenes tilsagn udgør næsten halvdelen af dette beløb: 4,7 mia. dollar

I forbindelse med den første genopfyldning af Den Grønne Klimafond i oktober 2019 gav 27 lande (hvoraf de fleste er EU-lande) tilsagn om at genopfylde fonden med yderligere 9,78 mia. dollar i de næste 4 år. Pr. 31. maj 2022 havde EU-landene udbetalt 5,5 mia. dollar af de lovede midler.

Nogle EU-lande og -regioner bidrager også med ca. 95 % af de årlige frivillige tilsagn for at sikre, at tilpasningsfonden, som hjælper udviklingslandene med at tilpasse sig klimaændringerne, fungerer. Europa-Kommissionen gav på COP26 i 2021 tilsagn om at støtte tilpasningsfonden med 100 mio. euro.

Landene er nødt til at tiltrække yderligere offentlig og privat finansiering til overgangen til en klimavenlig økonomi og fremme bæredygtig økonomisk vækst.

International klimafinansiering bør anvendes som en løftestang til at tilskynde til klimaresistente lavemissionsinvesteringer og supplere de nationale ressourcer i udviklingsøkonomierne.

EU's tilgang har to komponenter:

• direkte tilskud til de fattigste og mest sårbare lande
• brug af tilskudsfinansiering til at mobilisere private investeringer ved at kombinere tilskud med lån og aktier fra offentlige og private kilder, herunder bilaterale og multilaterale udviklingsbanker

EU og dets medlemslande har f.eks. oprettet en række blandingsfaciliteter, der kombinerer tilskudsfinansiering med lån, og som dækker forskellige regioner.

Klik på +-symbolerne, hvis du vil vide mere.